Men Wiclif tilbagekaldte intet. Han ville ikke hykle. Uden at vakle holdt han fast ved sin lære og tilbageviste sine forfølgere s anklager. Han så fuldstændig bort fra sig selv, fra sin stilling og fra sine omgivelser. Han stævnede sine tilhørere for Guds domstol og stillede deres spidsfindigheder og bedrag op imod den evige sandhed. Helligåndens kraft var mærkbart til stede i retssalen. Tilhørerne var som fastnaglede af Guds kraft. De syntes ude af stand til at forlade stedet. Reformatorens ord gennembore de deres hjerter som pile fra Herrens kogger. De havde beskyldt ham for kætteri, men nu slyngede han beskyldningen tilbage til dem selv med overbevisende kraft. Hvordan vovede de at udbrede deres vildfarelser, spurgte han. Hvor turde de drive handel med Guds nåde for vindings skyld?