Pavedømmet var blevet verdens selvhersker. Konger og kejsere bøjede sig for de romerske pavers befaling. Det saa ud, som om menneskets skjebne baade for tid og evighed var i deres haand. Gjennem flere aarhundreder var den romerske kirkes lære bleven ubetinget antaget vildt og bredt; dens skikke blev iagttagne med ærbødighed og dens fester helligholdte i almindelighed. Dens præstestand blev æret og rigelig understøttet. Den romerske kirke har aldrig siden kunnet erholde saa stor ære, glans eller magt.