Den næste dag skulde han fremstilles for at fremkomme med sit andet svar. En stund blev han meget mismodig, idet han betragtede de kræfter, som var forenede med sandheden. Hans tro vaklede, idet hans fiender syntes at forøges omkring ham og mørkets magter at gjøre fremgang. Skyer samlede sig omkring ham og syntes ad skille ham fra Gud. Han længtes efter en forsikring om, at den herre Zebaoth vilde være med ham. J sjæleangst kastede han sig med ansigtet paa jorden og udøste disse sønderbrudte, hjerteskjærende raab, som ingen uden Gud tilfulde kan forstaa. J sin hjælpeløshed omfattede hans sjæl Kristus, den mægtige forløser. Det var ikke for sin egen frelse, men for sandhedens fremgang, at han kjæmpede med Gud, og han vandt sejr. Han blev styrket ved den forsikring, at han ikke skulde fremstaa ene for raadet. Fred kom tilbage til hans sjæl, og han glædede sig over, at det blev ham tilstedt at understøtte og forsvare Guds ord for folkets styrere. Det alvise forsyn tillod, at Luther følte sin fare, for at han ikke skulde stole paa sin egen styrke og visdom. Gud beredte sin tjener for den store gjerning, han skulde udføre.