Jøderne bedrog sig selv ved en fejl forståelse at Herrens ord ved profeterne, idet de fortolkede dem således, at han altid ville velsigne Israel. De tilegnede sig Guds løfter og nærede de tanke, at de stod i nåde hos Gud, fordi de var Abrahams børn. Men Johannes erklærede, at de ikke havde opfyldt betingelsen i den pagt, der gav dem ret til som Abrahams børn at arve de løfter, som Gud gav de troendens fader. Deres stolthed, frækhed, misundelse, egenkærlighed og grusomhed bevirkede, at de mere lignede øgleunger end børn af den retfærdige og lydige Abraham. I mange henseender var deres opførsel endog værre end hedningernes, selv om de anså sig selv for at være meget bedre end dem. De havde ingen ret til Guds løfter eller til at kalde Abraham for deres fader.