De vedblev ikke blot at studere den hedenske filosofi selv, men opfordrede også andre til at gøre det samme for at øve større indflydelse blandt hedningerne. På denne måde trængte der alvorlige vildfarelser ind i den kristne tro. Blandt de mest fremtrædende var troen på menneskets medfødte udødelighed og dets bevidsthed i døden. Det var på dette grundlag, at Rom byggede læren om helgenpåkaldelsen og tilbedelsen af Jomfru Maria. Fra samme kilde stammer vildfarelsen om, at de ubodfærdige skal pines for evigt. Denne lære blev på et tidligt tidspunkt gjort til en bestanddel af det pavelige læresystem. KMKOS 41 |