Han straffer dem for deres hjertes hårdhed og for den blinde uvidenhed, hvormed de læste skrifterne, medens de roste sig af, at de var større end alle andre mennesker. De, som gav sig ud for at være skriftlærde og lovens fortolkere, var selv aldeles uvidende om dens fordringer. Han straffer deres verdslighed, deres ærgerrighed og herskesyge, deres gerrighed og mangel på barmhjertighed. Han anklager dem for, at de ikke tror skrifterne, som de giver sig ud for at ære, idet de holder sig lovens former og bogstav efterrettelig, medens de på samme tid tilsidesætter de store sandheder, som er lovens grundvold. Han erklærer, at de har forkastet Guds ord, fordi de har forkastet den, som Gud har udsendt. Han siger til dem: "I ransager skrifterne, fordi I mener i den at have evigt liv, og disse er det, som vidner om mig."