Her viste Pilatus atter svaghed, idet han overlod til en rasende, oprørske folkehob at dømme Jesus. Hvor sande profetens ord var: "Retten trængtes tilbage, retfærd står i det fjerne, thi sandhed snubler på gaden, ærlighed har ingen gænge." Landshøvdingens ansigt blev blegt, da han hørte dette forfærdelige råb: "Korsfæst ham!" Han havde ikke forestillet sig, at det skulle gå så vidt, at et menneske, som han gentagne gange havde erklæret for uskyldig, skulle overgives til den forfærdeligste død. Han så, hvor uforsvarlig han havde handlet, da han gav denne retfærdige mands liv i deres hænder, som af misundelse og ondskab havde overgivet ham til dette forhør. Pilatus havde taget det ene skridt efter det andet imod sin samvittighed, idet han undlod at dømme retfærdig og upartisk, således som hans stilling krævede, og indtil han nu fandt, at han var næsten hjælpeløs i jødernes hænder.