For at kunne holde Sabbaten er det ikke nødvendigt, at man stænger sig inde, borte fra det skønne i naturen, og berøver sig Himlens frie, friske luft. Vi bør på ingen måde lade timelige sorger og forretningssager optage sindet på Herrens Sabbat. Vi bør ikke lade tankerne dvæle ved verdslige sager. Man kan ikke blive oplivet og forædlet ved at sidde indestængt næsten hele Sabbaten og lytte til lange Prædikener og trættende, formbudne bønner. Dette er ikke den rigtige måde at anvende Sabbaten på. Hensigten med Sabbatens indstiftelse opnåes ikke derved. Sabbaten blev til for menneskene i den hensigt, at den skulle være dem til velsignelse ved at drage deres sind bort fra det verdslige og lede dem til at grunde på Guds godhed og herlighed. Det er jo nødvendigt, at Guds folk samles for at tale om ham, veksle tanker og meninger angående Guds ords sandheder og anvende en del af tiden til bøn. Men man må ikke lade disse møder på Sabbaten blive så langtrukne og uinteressante, at de trætter.