Nu følte han, at han aldrig kunne blive præst, og han begyndte at studere jura. Efter nogen tids forløb opgav han dog dette studium og besluttede at vie sit liv til evangeliet. Men han tøvede med at stå offentligt frem som lærer og forkynder. Han var af naturen frygtsom, var tynget af det store ansvar, en sådan stilling medførte, og ønskede stadig at hengive sig til studier. Det endte dog med, at han gav efter for sine venners indtrængende bønner. "Det er vidunderligt, "sagde han, "at et menneske af så lav herkomst kan blive ophøjet til så stor værdighed." - Wylie, b. 13, ch. 9.