Bevægelsen vandt hovedsagelig genlyd blandt den jævne befolkning, og folk samledes i arbejderbefolkningens beskedne hjem for at lytte til advarslen. Børneprædikanterne var for det meste fattige husmandsbørn, og nogle af dem var ikke mere end 6 eller 8 år gamle. Deres opførsel vidnede om, at de elskede Frelseren, og de søgte også at leve i overensstemmelse med Guds hellige bud, men med hensyn til intelligens og evner stod de på samme trin som andre børn på deres alder. Når de stod foran folket, var det dog åbenbart, at de befandt sig under en indflydelse, som ikke kom fra deres medfødte evner. Deres stemme og deres optræden forandredes, og med en højtidelig kraft fremholdt de advarslen om dommen med selve Skriftens ord: "Frygt Gud og giv ham ære; for nu er hans doms time kommet." De irettesatte folket for deres synder og fordømte ikke blot umoralsk og lastefuld t levned, men revsede også verdslighed og frafald, samt formanede tilhørerne til omgående at fly fra den kommende vrede.