Der var mange, som ikke lod sig føre bag lyset af romerkirkens krav. De indså, at mennesker eller engle umuligt kan mægle på synderen s vegne. Når det sande lys skinnede i deres hjerte, råbte de med glæde: "Kristus er min præst, hans blod er mit offer, hans alter er min skriftestol." De stolede helt og fuldt på Jesu fortjenester og gentog ordene: "Uden tro er det umuligt at have hans velbehag." Hebr. 11, 6. "Der er ikke under himlen givet mennesker noget andet navn, hvorved vi kan frelses." Ap. g. 4,12.