Vidnesbyrdet om Frelserens kjærlighed syntes næsten for stort for nogle af disse arme af stormen omdrevne sjæle at fatte. Saa stor var den lindring det bragte, og en saadan lysstrøm blev udgydt over dem, at de syntes henrykkede til himlen. De lagde tillidsfuldt sine hænder i Kristi haand. De satte sine fødder paa den evige klippe. Al frygt for døden svandt bort. De længtes nu efter fængslet og baalet, dersom de derved kunde ære sin forløsers navn.