Atter råbte præsterne og de skriftkloge op om, at Jesus var en gudsbespotter. Hans erklæring om at være ét med Gud havde tidligere ophidset dem til at ville tage hans liv, og nogle få måneder senere erklærede de rent ud: „Det er ikke for nogen god gerning, vi vil stene dig, men for bespottelse, fordi du, der er et menneske, gør dig selv til Gud.“ Fordi han var, og åbent erklærede, at han var Guds Søn, var det deres faste beslutning at tilintetgøre ham. Nu gjorde mange af folket fælles sag med præsterne og de skriftkloge og tog sten op for at kaste dem på ham. „Men Jesus forsvandt og forlod tempelpladsen.“ Lyset skinnede i mørket, men „mørket greb det ikke“ .