Og hvorfor var da læren og forkyndelsen om Kristi genkomst så uvelkommen for kirkerne? Det var vor Herre selv, som lovede sine disciple: "Når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig." Joh 14,3. Det var den medlidende Frelser, som i forudfølelse af sine disciples ensomhed og sorg gav engle befaling om at trøste dem med forsikringen om, at han selv ville komme igen, om end han steg op til Himmelen. Mens disciplene stod og stirrede andspændt opad for at opfange det sidste glimt af ham, de elskede, blev deres opmærksomhed fanget af disse ord: "I galilæiske mænd, hvorfor står I og ser op imod Himlen? Denne Jesus, som er optaget fra jer til Himlen, han skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare til Himlen." Apg. 1,11. Håbet tændtes på ny ved engelens budskab. Disciplene "vendte tilbage til Jerusalem med stor glæde. Og de var stadig i helligdommen og priste Gud." Luk 24,52-53. De glædede sig ikke over, at Jesus var blevet skilt fra dem, eller at de skulle kæmpe med verdens prøvelser og fristelser, men fordi engelen havde forsikret dem om, at han ville komme igen.