Og medens verden er fuld af disse onder, bliver evangeliet ofte fremlagt på en så slap og ligegyldig måde, at det kun gør ringe indtryk på menneskernes samvittighed eller liv. Alle vegne findes hjerter, som råber efter noget, de ikke har; de længes efter en kraft, som vil give dem herredømme over synd, en kraft, som vil befri dem fra det ondes trældom, en kraft, som vil give sundhed, liv og fred. Mange, som engang kendte Guds ords kraft, har så længe dvælet der, hvor Gud ikke erkendes, at de længdes efter Guds nærværelse. |