Men Ventetiden udløb. Dette var den første hårde prøve for dem, som ventede, at Kristus skulde komme i Himmelens Skyer. Guds Børns Skuffelse var meget stor. Spotterne triumferede, og de feje forenede sig med dem. Nogle af dem, der før syntes at eje fand Tro, viste nu, at deres Tro kun var grundet på Frygt. Da den bestemte Tid var forbi, fik de atter Mod. De forenede sig med Spotterne, erklærede frædt, at de aldrig havde været så bedragne, at de virkelig havde troet Millers Lære, og at han var en vild Sværmer. Andre, som af Naturen var vaklende, trak sig stille tilbage. Jeg tænkte ved mig selv: Hvordan vilde det have gået disse svage og ustadige, dersom Kristus var kommen, da vi ventede ham. De bekendte sig til at elske Jesus og længes efter hans Komme; men da tiden gik forbi, og han ikke kom, syntes det at vare dem en Lettelse, og de nedsank i en Tilstand af Ligegyldighed og Ringeagt for at sand Religion.