Mad må spises langsomt, for at f en langsom fordøjelse. De som ønsker at udgå fordøjelsesvanskeligheder, og de som indrømmer at alle deres kræfter skal være så sunde at de kan give Gud en god tjeneste, vil gøre godt i at huske på dette. Hvis din tid til at spise er begrænset, så slut ikke din mad, men spis mindre, og tyg langsomt. Det man får ud af maden, beror ikke så meget mængden af mad der spises, som det går gennem fordøjelsen; heller ikke af smagsoplevelse som af den mængde mad der svælges, som af tiden tid der er tilbage på måneden. De opfarne, ivrige eller som skynder sig, vil gøre godt i at ikke spise før de får hvile eller lindring; for de vitale kræfter, er allerede strengt bebyrdede, kan ikke dække den nødvendige fordøjelses væske. Når man rejser, tager nogle små bidder hele tiden, hvis noget er i deres rækkevidde. Dette er den mest ødelæggende skik. Hvis rejsende spiser regelmæssig af den mest nærende slags mad, vil de ikke blive så trætte, heller lide så meget af sygdom.