Luther skælvede ved at se sig selv - ene mand imod de stærkeste magter på jorden. Undertiden tvivlede han på, hvorvidt han virkelig var blevet ført af Gud til at sætte sig op mod kirkens myndighed. "Hvem er jeg," skriver han, "siden jeg kunne sætte mig op mod pavens majestæt, han, for hvem ... jordens konger og hele verden skælvede . . . Ingen kan ane, hvad mit hjerte led i disse første to år, og i hvilket mismod, for ikke at sige hvilken fortvivlelse, jeg ved nedsunken." - Samme, b. 3, ch. 6. .Men han havde ikke helt tabt modet. Når menneskers støtte svigtede, så han hen til Gud alene og lærte, at han med fuldkommen sikkerhed kunne støtte sig til den Almægtiges arm.