Kan de, der har tilbragt sit liv i oprør mod Gud, pludselig blive overførte til himlen og blive vidne til den ophøjede, hellige fuldkomne tilstand, der er? Enhver sjæl i himlen er fyldt med kjærlighed, ethvert ansigt straaler af glæde, henrivende musik opstiger med sange i yndige melodier til Guds og Lammets ære, og lysstrømme fra hans ansigt, som sidder paa tronen, omgiver uafladelig de frelste. Kan de, hvis hjerter er fulde af had til Gud, til sandhed og hellighed, være med i den himmelske skare og deltage i deres lovsange? Kan de taale at betragte Guds og Lammets herlighed? Nej, nej; der er blev givet dem en lang prøvetid, for at de kunde uddanne sin karakter for himlen, men de har aldrig øvet sig i at elske hellighed. De har aldrig lært himlens sprog, og nu er det for sent. Deres liv i oprør mod Gud har gjort dem uskikkede for himlen. Deres renhed, hellighed og fred vilde blive en plage for dem. Guds herlighed vilde blive en fortærende ild. De vilde længes efter af fly fra det hellige sted. De vilde byde ødelæggelsen velkommen, at de kunde skjule sig for hans ansigt, som døde for at frelse dem. De ugudeliges eget valg afgjør deres skjebne. Deres udelukkelse fra himlen er frivillig fra deres egen side, og den er retfærdig og naadig fra Guds side.