Da han atter blef ført frem for rigsdagen, bar hans ansigt intet spor af frygt for forvirring. Stille og rolig, men dog ophøjet, ædel og modig stod han som guds vidne blandt jordens mægtige. Den kejserlige tjener forlangte nu, at han skulde afgjøre, om han ønskede at tilbagekalde sin lære. Luther svarede med dæmpet, ydmyg stemme uden heftighed eller vrede. Hans fremtræden var ærbødig og uden selvtillid; dog viste han en fortrøstning og glæde, som forbausede de forsamlede.