Kristi vrede var rettet mod hykleriet, denne grove synd, hvorved mennesker ødelagde deres egne sjæle, bedrog folket og vanærede Gud. I præsternes og rådsherrernes besnærende og vildledende måde at ræsonnere på erkendte han sataniske kræfters medvirken. Hans fordømmelse af synden havde været hård og grundig; men han talte ikke et ord om gengæld. Han følte en hellig vrede mod mørkets fyrste, men han tilkendegav ikke nogen ophidselse. Sådan vil en kristen, der lever i fred med Gud og er i besiddelse af kærlighedens og barmhjertighedens milde sind, føle en retfærdig vrede mod synden; men han vil ikke lade sig lede af lidenskabelig vrede og spotte dem, der håner ham. Selv når han møder dem, der drives af dybets kræfter til at opretholde falskhed, vil han ved Kristi hjælp stadig kunne bevare roen og selvbeherskelsen.