Når kristenhedens herskere har vedtaget en lov mod dem, der adlyder Guds bud, således at de er uden statens beskyttelse og prisgivet dem der ønsker at tilintetgøre dem, vil Guds folk flygte fra byerne og landsbyerne og samle sig i grupper i ensomme, fjerntliggende egne. Mange vil søge op i bjergenes fæstninger. Ligesom de kristne i Piemontes dale vil de gøre jordens tinder til deres helligdomme og takke Gud for klippeborgene. Es 33,16. Men mange af alle folkeslag og samfundsklasser, høje og lave, rige og fattig, sorte og hvide, vil blive udsat for det mest uretfærdige og grusomme slaveri. Guds elskede børn vil opleve nogle dystre dage, bundne i lænker indespærrede bag fængslets tremmer, dømte til døden, nogle tilsyneladende henvist til at dø af sult i mørke afskyelige fangehuller. Intet menneskeligt øre hører deres stønnen, og ingen menneskelig hånd er rede til at yde dem hjælp.