Min Anskuelse angaaende Gud Fader var nu helt forandret. Jeg betragtede ham nu som en venlig og øm Fader heller end en streng Herre, der tvinger Menneskene til blindt hen at adlyde sig. Mit Hjerte blev fyldt med dyb og inderlig Kjærlighed til ham. Det forekom mig at være en Glæde at adlyde ham; det var mig en Lyst at tjene ham. Ingen Skygge formørkede det Lys, som aabenbarede Guds fuldkomne Vilje for mig. Jeg fik den Forvisning, at Frelseren boede i mig, og sandede de Kristi Ord: "Hvo som følger mig, skal ikke vandre i Mørke, men have Livets Lys. |