Forældre og børn
Det er blevet vist mig, at når forældre, som har gudsfrygt for øje, optugter deres børn, bør de sætte sig ind i deres tilbøjeligheder og deres temperament og søge at imødekomme deres trang. Nogle forældre tager sig omsorgsfuldt af deres børns timelige trang; de giver dem kærlig og trofast pleje i sygdom og mener dermed at have gjort deres pligt. Deri tager de fejl. Deres gerning er kun lige begyndt. Der bør sørges for, hvad sindet trænger til. Der skal dygtighed til, om man skal kunne anvende det rette lægemiddel til at læge et såret sind. Børn har prøvelser, som er lige så tunge at bære og er lige så svære i deres art, som tilfældet er med ældre menneskers prøvelser. Forældrene er selv ikke altid i den samme stemning. Deres sind er ofte besværet. De nærer forkerte anskuelser og følelser. Satan tilføjer dem slag og de giver efter for hans fristelser. De taler pirreligt og på en måde, som ægger børnene til vrede og er undertiden fordringsfulde og irritable. De stakkels børn tilegner sig den samme ånd og forældrene er ikke beredte til at kunne hjælpe dem, fordi de selv var årsag til vanskeligheden. Undertiden synes alting at gå forkert. Der er pirrelighed overalt og det bliver en ynkelig og ulykkelig stund for alle. Forældrene lægger skylden på deres stakkels børn og synes, at de er meget ulydige og uregerlige, ja, de værste børn i verden, når årsagen til forstyrrelsen ligger hos dem selv. Nogle forældre afstedkommer mangen storm ved deres mangel på selvbeherskelse. I stedet for venligt at bede børnene gøre dette eller hint taler de bydende og i en skændende tone, medens de på samme tid kommer med bebrejdelser og irettesættelse, som børmene ikke har fortjent. Forældre, denne fremgamgsmåde over for jeres børn tilintetgør deres frimodighed og lyst til at gøre fremgang. De gør, hvad I pålægger dem, ikke af kærlighed, men fordi de ikke vover at gøre anderledes. De gør det ikke af hjertet. Det er trældom i stedet for en glæde og dette fører ofte til, at de glemmer at følge alle jeres påbud, hvilket forøger jeres pinlighed og gør det endnu værre for børnene. Bebrejdelsen gentages, deres slette opførsel fremstilles for dem i glødende farver, indtil modløshed griber dem og de tager det ikke så nøje med, hvorvidt de er til behag eller ej. En "jeg?er?ligeglad"?stemning tager dem i besiddelse og de går bort fra hjemmet, bort fra deres forældre, for at søge den fomøjelse og nydelse, som de ikke finder bjemme. De færdes i selskab med gadens børn og er snart lige så fordærvede som de værste.