Efter nogle få måneders forløb var han atter i Paris. Der herskede en usædvanlig ophidselse blandt de lærde mænd og studenterne. Studiet af de klassiske sprog havde ført adskillige til Bibelen, og mange, hvis hjerte var uberørt af dens sandheder, diskuterede dem ivrigt og gjorde endda modstand mod romerkirkens talsmænd. Calvin var en dygtig kriger på den teologiske strids slagmark, men han havde en højere mission end disse højrøstede lærde. Menneskers sind og ånd var ved at vågne, og nu var tiden inde til at oplade sandheden for dem. Mens universitetets sale gav genlyd af teologisk ordstrid, gik Calvin fra hus til hus, åbnede Bibelen for folket og talte til dem om Kristus som den korsfæstede.