Jaget og forfulgt Når kristenhedens herskere har vedtaget en lov mod dem, der adlyder Guds bud, således at de er uden statens beskyttelse og prisgivet dem, der ønsker at tilintetgøre dem, vil Guds folk flygte fra byerne og landsbyerne og samle sig i grupper i ensomme, fjerntliggende egne. Mange vil søge op i bjergenes fæstninger. Ligesom de kristne i Piemontes dale vil de gøre jordens tinder til deres helligdomme og takke Gud for "klippeborgene." Es. 33, 16. Men mange fra alle folkeslag og alle samfundsklasser, høje og lave, rige og fattige, sorte og hvide, vil blive udsat for det mest uretfærdige og grusomme slaveri. Guds elskede børn oplever nogle forfærdelige dage, bundne i lænker, indespærrede bag fængslets tremmer, dømte til døden, nogle tilsyneladende henvist til at dø af sult i mørke, afskyelige fangehuller. Intet menneskeligt øre hører deres stønnen, og ingen menneskelig hånd er rede til at yde dem hjælp. |