Det var forfærdelige ulykker, som kom over Jerusalem, da Titus gjenoptog belejringen. Staden blev omringet ved paasketiden, da millioner af jøder var forsamlede indenfor dens mure. Deres forraad af levnetsmidler, som kunde have forsynet indbyggerne med tilstrækkeligt med deres ophold i flere aar, dersom de omhyggelig havde bevaret det, var i forvejen bleven ødelagt formedelst de stridende partiers misundelse og hevngjerrighed, og muligheden for at kunne udholde belejringen var saaledes afskaaren. De erfarede alle hungernødens kvaler. Et maal hvede (Kuinix, et halvt ottingkar eller saa meget kort, som regnes til daglig kost for et menneske) blev solgt for et talent (omtr. kr. 4,018 eller 1,086 dollars). Store skarer af folket stjal sig ud om natten for at stille sin hunger ved at fortære urter og vilde planter, som vokste paa ydersiden af stadens mure, omendskjønt de i mange tilfælde blev opdagede og straffede med pinsler og døden. Nogle gnavede læderet af sine skjolde og sandaler. De meste umenneskelige pinsler blev anvendte af dem, som havde magten, for at fratage det forhundrede folk det sidste fattige forraad, som de maatte have skjult. Og disse grusomheder blev ikke sjelden udførte af mænd, der selv havde nok at spise, og som blot ønskede at samle forraad af levnetsmidler for fremtiden.