På det tidspunkt da Filip kaldte, havde Nathanael trukket sig tilbage til en stille lund for at tænke over Johannes’ forkyndelse og de profetier, som angik Messias. Han bad om at måtte få vished om det, hvis den, som Johannes havde bebudet, var befrieren, og Helligånden hvilede over ham med forvisning om, at Gud havde besøgt sit folk og oprejst et frelsens horn for dem. Filip vidste, at hans ven gennemsøgte profetierne, og mens Nathanael bad under et figentræ, opdagede Filip hans tilflugtssted. De havde ofte bedt sammen på dette afsides sted, der var skjult bag løvet.