Alligevel voldte skriftens manglende begrundelse for overholdelse af søndagen ikke ringe besvær. Folket var mistroisk med de lærtes ret til at tilsidesætte Jehovas direkte befaling: "Den syvende dag skal være hviledag for Herren din Gud," og i stedet for helligholde solens dag. Til erstatning for bibelske beviser var det nødvendigt at finde på andre udveje. En nidkær forkæmper for søndagen, som ved slutningen af det tolvte århundrede besøgte England, mødte modstand fra trofaste vidner om sandheden, og hans anstrengelser var så frugtesløse, at han en tid rejste bort fra landet og tænkte frem og tilbage for at finde på et middel til at gennemføre sin lære. Da han vendte tilbage, var savnet afhjulpet, og han havde større held med sine senere bestræbelser. Han medbragte en rulle, som blev foregivet at stamme fra Gud selv, og som indeholdt det nødvendige påbud om at helligholde søndagen tillige med frygtelige trusler for at skræmme de ulydige. Dette dyrebare dokument er ligeså stort et bedrag som forklaringen om at det skulle være faldet ned fra Himmelen og fundet i Jerusalem på St. Simons alter på Golgata. I virkeligheden var det pavelige palads i Rom det sted, hvorfra det stammede. Gennem alle tider har svig og forfalskninger været anset for lovlige, af det pavelige præstevælde, for at øge deres rigdom og magt. |