Da Hus' legeme var fuldstændig fortæret blev hans aske og den Jord, som den havde ligget på, samlet op og kastet i Rhinen og ført ud i havet. Hans forfølgere tog fejl, da de troede, at de havde udryddet de sandheder, han forkyndte. De drømte ikke om, at den aske, som hin dag blev ført ud I havet, ville blive som sædekorn, der blev udstrøet i alle Jordens lande, og at den ville give en rig høst i form af sandhedsvidner i hidtil ukendte lande. Den stemme, som havde talt i rådssalen i Konstanz, havde frembragt et ekko, som ville blive hørt i de kommende århundreder. Hus levede ikke mere, men de sandheder, som han døde for, kunne aldrig gå til grunde. Det eksempel, han gav på tro og standhaftighed, har tilskyndet mangfoldige mennesker til at holde fast ved sandheden trods. pinsler og død. Hans henrettelse viste hele verden Roms troløshed og grusomhed. Sandhedens fjender havde uden at vide det fremmet den sag, som de forgæves søgte at bekæmpe.