De oprigtige, alvorsfulde troende havde forladt alt for Kristus og nydt hans nærværelse mere end nogensinde før. De havde, som de troede, fremført den sidste advarsel for verden, og idet de ventede snart at blive optagne for at bo hos sin guddommelige mester og de hellige engle, havde de for en stor del unddraget sig den vantro mængde. De have bedet med inderlig længsel: "Kom, herre Jesus, kom snart!" Men han var ikke kommen. Og nu atter at optage den tunge byrde, som livets bekymringer og vanskeligheder medfører, og at udholde den spottende verdens foragt og haan, var i sandhed en fordærvelig prøve for deres tro og taalmodighed.