Af frygt for at de helliges arv skulde synes alt for materiel, har mange søgt at bortforklare de sandheder, som leder os til at betragte den nye jord, som vort hjem. Kristus forsikrede sine disciple, at han gik bort at berede sted for dem. De, som annammer Guds ords lære, vil ikke være aldeles uvidende om de himmelske boliger. Og dog erklærer apostlen: "Jntet øje har set, og intet øre har hørt, og ikke er [det] opkommet i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt dem, som han elsker." (1 Kor. 2:9) Menneskelige ord er ikke i stand til at beskrive de retfærdiges belønning. Den vil blot blive kjendt af dem, som beskuer den. Jntet dødeligt menneske kan fatte den herlighed, som er i Guds paradis.