Den belæring, disciplene fik, var uendeligt værdifuld. Lignelsen om den påtrængende enke og om vennen, der bad om brød ved midnatstid, gav fornyet kraft til hans ord: „Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.“ Og tit blev deres vaklende tro styrket ved erindringen om, hvad Kristus havde sagt: „Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat? Lader han dem vente? Jeg siger jer: Han vil skaffe dem ret, og det snart.“ |