Kristus vendte sig mod præsterne og de ældste og så på dem med et undersøgende blik. Resten af deres liv ville de aldrig kunne glemme hans ord. De var som den Almægtiges skarpe pile. Han sagde med værdighed: „I er rykket ud med sværd og knipler for at anholde mig, som om jeg var en røver. Dag efter dag har jeg siddet og undervist på tempelpladsen, og i har ikke grebet mig.“ I har haft enhver mulighed for at lægge hånd på mig, men I gjorde det ikke. Natten egner sig bedre til jeres gerninger. „Men dette er jeres time, og mørket har magten.“ |