Jesu liv kapitel 86. 601.     Fra side 826 i den engelske udgave.tilbage

„Gør alle folkeslagene til mine disciple“

I Kristus findes hyrdens omsorg, forældrenes kærlighed og den medfølende Frelsers uendelige nåde. Han tilbyder sine velsignelser på den mest tillokkende måde. Det er ham ikke nok kun at fortælle om disse velsignelser. Han præsenterer dem på den mest attraktive måde for at vække ønsket om at besidde dem. På samme måde skal hans tjenere tilbyde rigdommen ved den ubeskrivelige gaves herlighed. Kristi forunderlige kærlighed vil gøre indtryk og overvinde der, hvor blot en gentagelse af læresætninger intet kunne udrette. „Trøst mit folk, trøst det! siger jeres Gud.“ „Stig op på et højt bjerg, Zions budbringer, råb højt, Jerusalems budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud! … Som hyrden vogter han sin hjord, han samler dem med sin arm; han løfter lammene op i sin favn, han leder moderfårene.“ Fortæl mennesker om ham, som er „ypperst blandt titusinder“ , og vis hvordan „alt ved ham er dejligt“ . Ord alene kan ikke udtrykke dette. Det må genspejles i karakteren og åbenbares i livet. Billedet af Kristus skal genspejles i hver eneste discipel. Gud har forud bestemt enhver „til at formes efter sin søns billede“ . I ethvert menneske bør Kristi langmodige kærlighed, hans sagtmodighed, barmhjertighed og sandhed tilkendegives for verden.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.