Jeg har fået lov at se ind i den evige verden, og jeg har fået et indblik i, hvor svage menneskene er. Begge dele har gjort et dybt indtryk på mig og har øvet indflydelse på min livsgerning. Der er overhovedet ingen grund til at lovprise eller forherlige mennesket. Jeg kan ikke se nogen grund til at stole på såkaldte store mænds meninger eller på teorier, som fremsættes af denne verdens vismænd. Hvordan skulle mennesker kunne have den rette forståelse af Guds planer, når de ikke er i besiddelse af guddommelig oplysning? Enten fornægter de ham fuldstændig eller lader, som om han ikke eksisterer, eller også begrænser de hans magt, så den svarer til deres egen menneskelige tankegang.