Når korsets under for mig står,
og der jeg ser hans offer stort,
al jordisk glimmer falmer hen,
og stolte tanke vejres bort.

Og jeg fortabte syndens træl,
som frelse fandt ved nådens bord,
af andet mig ej rose kan
end af det dyre korsets ord.

Ja, ejed' jeg hver skat på jord,
hvor tom den blev i korsets glans!
Til ham, som der sig ofre lod,
jeg skylder liv og sjæl og sans.
Isaac Watts.