Aron protesterede imod deres planer, indtil han så at folket var opsat på at gennemføre deres hensigt, og så ophørte han med at argumentere med dem. Folkets misfornøjede råb gjorde Aron bange for sit liv. Og i stedet for at stå ædelmodigt frem for Guds ære, og lægge sit liv i hans hænder, som have udført undere for hans folk, mistede han sit mod, sin tillid til Gud, og gav krysteragtig efter for et utålmodigt folks ønsker; og også dette i direkte modstand mod Guds befalinger. Han gjorde en afgud, og byggede den på et alter, hvorpå de ofrede til denne afgud. Og Aron lod sig høre at folket udbryde: “Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!" Hvilken forhånelse mod Jehova. For nyligt havde de lyttet til proklameringen af Guds lov fra Sinaj, iblandt de mest ophøjede tilkendegivelser af den guddommelige kraft, og da deres tro blev prøvet, idet Moses var borte fra dem nogle få uger, indvolverede de sig i afgudsdyrkelse, som for nylig var blevet nærmere angivet og udtrykkeligt forbudt af Jehova. Gjorde de dette, overtrådte de det første, andet og tredje bud. Guds vrede blev optændt imod dem.