Forældre undskylder somme tider deres urigtige handlemåde med, at de ikke befinder sig vel. De er nervøse og mener, at de ikke kan være tålmodige og rolige og tale på en behagelig måde. Deri bedrager de sig selv og behager den onde, som fryder sig over, at de ikke anser Guds nåde for at være tilstrækkelig til at overvinde naturlige skrøbeligheder. De kan og bør til enhver tid beherske sig. Gud kræver det af dem. De bør forstå, at når de giver efter for utålmodighed og pirrelighed, påfører de andre lidelser. Deres omgivelser påvirkes af den ånd, de lægger for dagen og dersom disse igen lader den samme ånd komme til udtryk, forøges ondet og alting går skævt.