Vidnesbyrdet om de profetier, som syntes at varsle Kristi komme i foråret 1844, fæstede sig dybt i menneskenes sind. På sin vej fra stat til stat vakte budskabet stor interesse overalt. Mange blev overbevist om, at de argumenter, som grundede sig på de profetiske tidsperioder, var rigtige, og de lagde i ydmyghed deres egne meninger til side og tog imod sandheden med glæde. Nogle prædikanter opgav deres sekteriske indstilling, forlod deres lønnede stilling og deres menigheder og sluttede sig til forkyndelsen af Jesu komme. I det store og hele var der dog kun få prædikanter, som antog budskabet, og dets forkyndelse blev derfor for den største del betroet de ydmyge lægmænd. Landmænd forlod deres marker, håndværkere deres værktøj, købmænd deres varer og lærde mænd forlod deres embede, og dog var de folk, der stod til rådighed, få i sammenligning med den opgave, som skulle løses. Tilstanden inden for en ugudelig kristenhed og i en ond verden hvilede som en tung byrde på de sande vægteres hjerter, og de veg ikke tilbage for hårdt arbejde, afsavn og lidelser for at kunne lede mennesker til omvendelse og frelse. Trods Satans modstand gik værket støt fremad, og mange tusinder antog budskabet om Kristi andet komme.