Thi Herrens øjne er over de retfærdige, og hans øren til deres bøn; . . . . og hvo er den, som kan skade eder, dersom J beflitter eder paa det gode? (1 Pet. 3:12) Da Bileam henreven af løftet om rig belønning bruger spaadomskunst mod Jsrael og ved at ofre til Herren søgte at nedkalde en forbandelse over hans folk, forbød Gud ham det onde, som han længtes efter at forkynde, og han blev tvungen til at udraabe: Hvorledes skal jeg forbande, da Gud ikke forbander ham? Hvorledes skal jeg vredes, da Herren ikke vredes? Min sjæl dø de oprigtiges død, og mit endeligt vorde som hans! Da han atter havde ofret, vidnede den ugudelige profet: Se, at velsigne er mig overdraget; han velsignede, og jeg kan ikke forandre det. Han skuede ikke uret i Jakob og saa ikke jammer i Jsrael; Herren, hans Gud, er med ham, og kongejulbel hos ham. Thi der er ingen spaadomskunst i Jakob og ingen sandsigerkunst i Jsrael; i sin tid skal der siges til Jakob og til Jsrael, hvad Gud har gjort. (4 Mos. 23:8,10,20,21,23.)Og dog blev et tredje alter oprejst, og Bileam søgte atter at nedkalde en forbandelse. Men fra profetens uvillige læber vidnede Guds aand om hans udvalgte folks fremgang og straffede deres fienders daarskab og ondskab: Velsignede være de, som dig velsigner, og forbandede være de, som dig forbander. (4 Mos. 24:9,33)