Luther havde talt paa tysk. Han blev nu opfordret til at gjentage de samme ord paa latin. Omendskjønt han var træt af sin anstrengelse, saa efterkom han dog denne opfordring og fremholdt atter sin tale med samme klarhed og kraft som første gang. Guds forsyn ledede denne sag. Mange af fyrsterne var saa forblindede at vildfarelse og overtro, at de ikke kunde se den styrke, som laa i Luthers grunde, da han talte første gang; men denne gjentagelse satte dem i stand til tydeligere at forstaa de punkter, som han fremholdt.