I ydmyghedens ånd skal du „se til, at du ikke selv bliver fristet,“ men gå til den vildfarne „og drag ham til ansvar på tomandshånd“. Hæng ham ikke ud over for andre, og bring ikke vanære over Kristus ved at offentliggøre synder og fejl hos en, der bærer Hans navn. Tit må sandheden siges rent ud til den pågældende. Han skal hjælpes til at indse sin fejl, så han kan forandre sig. Men det tilkommer ikke dig at dømme eller fordømme. Gør ikke noget forsøg på at retfærdiggøre dig selv. Lad alle dine bestræbelser gælde hans genrejsning. Behandling af sjælens sår skal ske med den største varsomhed og indfølingsevne. Kun den kærlighed, der udspringer fra Ham, som led på Golgata, kan nytte her. Med kærlig indfølingsevne skal bror omgås bror i bevidstheden om, at hvis det lykkes, frelser du „hans sjæl fra døden og skjuler mange synder“ .