I har hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke slå ihjel, og den, som slår ihjel, er skyldig for domstolen. Men jeg siger jer, at enhver, som bliver vred på sin broder, er skyldig for domstolen; og den, som siger til sin broder: Raka! er skyldig for det store råd; og den, som siger: Du dåre! er skyldig til Helvedes ild. Her vidner Jesus, at mord først ytrer sig i hjertet. Den ondskab og hævngerrighed, som glæder sig ved voldsgerninger, betragtes som mord. Jesus går endnu videre og siger: Den, som er vred på sin broder uden årsag, skal være skyldig for dommen. Der er en vrede, som ikke er forbryderisk; en vis slags fortørnelse er ret under visse omstændigheder endog blandt Kristi efterfølgere. Når du ser, at Gud vanæres, hans navn bespottes, og hans dyrebare sandheds sag bliver vanæret af dem, som bekender sig til at ære den, når de ser de uskyldige bliver undertrykte og forfulgte, så kan en retfærdig fortørnelse bevæge deres sjæl. En sådan vrede, som fremkommer af nidkærhed for Guds lov, er ikke synd. Blandt dem, som lyttede til disse ord, var nogle, som lovpriste deres egen retfærdighed, fordi de ikke havde begået nogen udvendig forbrydelse, medens de nærede følelser i deres hjerte, der var af samme beskaffenhed som de, der ledede morderne til at udføre deres frygtelige gerninger. Og dog giver disse mennesker sig ud for at være fromme, og de retter sig efter religionens udvendige fordringer. Jesus henvender sig til sådanne, idet han siger: — 71 Derfor, når de bringer din gave til altret og dér kommer i hu, at din broder har noget imod dig, så lad din gave blive dér ved alteret, og gå først hen og forlig dig med din broder, og kom så og bring din gave! Han viser således, at al synd udgår fra hjertet, og at de, som tillod had og hengivenhed i hjertet, havde allerede betrådt morderens sti, og deres ofringer var ikke behagelige for Gud. Det eneste sande hjælpemiddel er at udrydde al bitterhed og fjendskab af hjertet. Men frelseren går endnu videre og erklærer, at dersom en anden har noget imod os så bør vi søge at forsone hans sind og om muligt bortfjerne disse følelser, før vort offer kan være antageligt for Gud. Denne lære er meget anvendelig på menigheden på vor tid. Mange er nidkære i deres gudstjeneste, medens der er strid mellem dem og deres brødre. Det står i deres magt at bortfjerne de ting, som står dem imellem, og Gud fordrer, at de skal bortfjerne dem, før han vil antage deres tjeneste. Kristus har så klart fremhævet den fremgangsmåde, hans børn må følge i denne henseende, at der ikke burde være den mindste tvivl i deres sind om, hvad der er deres pligt.