Den romerske landshøvding var vel bekendt med grusomme scener; thi han var blevet opdraget blandt krigens larm. Men han blev dog bevæget af medfølelse for denne lidende fange, som foragtet og pisket med blødende pande og sønderslået ryg endnu lignede mere en konge på sin trone end en fordømt forbryder. Men hans eget folks hjerte var forhærdet imod ham. Præsterne erklærede: "Vi har en lov, og efter den lov er han skyldig til døden, fordi han har gjort sig selv til Guds Søn."