Man saa ogsaa, at medens syndofferet viste fremad til Kristus som et offer, og ypperstepræsten fremsmtillede Kristus som en midler, saa fremstillede den buk, som skulde lades løs, satan syndens ophavsmand, paa hvem de oprigtige, angergivne menneskers synder tilsidst vilde falde. Da ypperstepræsten i kraft at syndofferets blod bortfjernede synderne fra helligdommen, lagde han dem paa den buk, som skulde lades løs. Naar Kristus i kraft af sit eget blod bortfjerner folkets synder fra den himmelske helligdom ved slutningen af sin tjeneste, saa vil han lægge dem paa satan, som i dommens udførelse maa bære den sidste straf. Bukken, som blev ladt løs, blev sendt bort til at ubeboet land og skulde aldrig mere komme i Jsraels menighed. Saaledes vil satan ogsaa for evig blive forvist fra Guds og hans folks ansigt, og han vil blive til intet i den sidste ødelæggelse af synd og syndere.