Men Israel var som et folk blevet skilt fra Gud. De naturlige grene på oliventræet var knækket af. Mens Jesus for sidste gang kastede et bedrøvet blik på templets indre, sagde han sørgmodigt: „Se, jeres hus bliver overladt til jer selv, øde og tomt. For jeg siger jer: Fra nu af skal I ikke se mig, før I siger: Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!“ Hidtil havde han kaldt templet for sin Fars hus; men nu, hvor Guds Søn skulle gå ud fra disse mure, ville Guds nærværelse for stedse blive unddraget det tempel, der var bygget til hans ære. Herefter ville dets ceremonier blive meningsløse og dets tjeneste en parodi.