Men trods alle anstrengelser for at håndhæve søndagens hellighed indrømmede katolikkerne selv offentligt sabbattens guddommelige autoritet og den menneskelige oprindelse af den forordning, som havde erstattet den. I det sekstende århundrede erklærede en pavelige rådsforsamling tydeligt: "Lad alle kristne huske på, at den syvende dag blev helliget af Gud og er blevet antaget og overholdt ikke blot af jøderne, men også af alle andre der hævder at dyrke Gud, dog har vi kristne forandret deres sabbat til Herrens dag." De, der ringeagtede Guds lov, var ikke uvidende om, af hvad art deres værk var. De var fuldt vidende om, at de satte sig over Gud. |