Mørket hævede sig nu fra Kristi beklemte sjæl, og idet han oplivedes, så at han kunne fornemme legemlig smerte, sagde han: "Jeg tørster." (Joh 19,28) Her havde hans forfølgere en sidste anledning til at vise ham medfølelse og lindre hans smerter; men da mørket forsvandt, blev de også mindre bange, og de begyndte atter at nære frygt for, at Jesus endnu kunne slippe fra dem. Men en løb hen og fyldte en svamp med eddike og stak den på et rør og lod ham drikke og sagde: "bi lidt! lad os se, om Elias kommer og tager ham ned."