Den store strid kapitel 12. 165.     Fra side 224 i den engelske udgave.tilbage

Reformationen i Frankrig

Her blev han i nogle måneder, optaget af studier og tryg under indflydelsesrige venners beskyttelse. Men hans hjerte var opfyldt af ønsket om, at evangeliet skulle prædikes for Frankrig, så han kunne ikke ret længe være uvirksom. Så snart stormen havde lagt sig en smule, søgte han en ny arbejdsmark i Politiers, hvor der var et universitet, og hvor de, nye meninger allerede havde vundet adskillige tilhængere. Folk af alle samfundsklasser lyttede med glæde til evangeliets forkyndelse. Calvin forkyndte ikke offentlig, men i borgmesterens hjem, i sit eget logi og somme tider i en offentlig park. Calvin forkyndte ordene om evigt liv for dem, som ønskede at lytte til ham. Efter nogen tids forløb voksede tilhørernes antal, og man vedtog af forsigtighedsgrunde at mødes uden for byen. En hule i siden af en dyb og stejl kløft, hvor træer og fremspringende klippestykker gjorde afsondretheden endnu større, blev valgt til mødested. Små grupper, som forlod byen ad forskellige veje, fandt vej dertil. På dette afsides sted blev Bibelen læst og forklaret. Her holdt Frankrigs protestanter nadver for første gang. Fra denne lille menighed blev der udsendt adskillige trofaste evangelister.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.